Webløsninger der fungerer

Mangler din virksomhed en klar identitet på nettet? Betaler du flere tusinde kr. om året for at få hostet din hjemmeside? Kan du ikke selv opdatere den uden at skulle have fat i dit webbureau? Var siden god i 1995, men har stået stille siden?
Så er tiden moden til at kontakte Kadema, så jeg kan få lavet en tidssvarende hjemmeside til dig!
Uanset om du blot ønsker "et visitkort" på nettet, eller du er på jagt efter en avanceret webløsning kan jeg hjælpe.

Jeg har med tiden lavet alt lige fra små præsentationer/visitkort af virksomheder (som f.eks. denne) til større specialudviklede webshops.

Måske har du i forvejen en hjemmeside, som ligger død?
Hvis det er tilfældet kan jeg hjælpe dig med at lægge (og udføre) en strategi for hvordan du får flere besøgende, mere handel eller måske noget helt andet fra din hjemmeside.

Hvis du hellere vil "starte forfra" har jeg udviklet mit eget Content Management System ved navn MJManage. Det gør det hurtigt for mig (og dermed billigt for dig) at få lavet en ny hjemmeside. 



Referencer

Her følger en række af hjemmesider, som jeg gennem tiderne har arbejdet med!

 

VikingeQuiz - Danmarks Sjoveste Quiz

VikingeQuiz er et af Kademas egne produkter. Du kan her quizze mod venner og familie i 10 forskellige kategorier af spørgsmål lige fra sport og musik over til økonomi & politik.

Den avancerede databaseløsning holder styr på at ingen brugere får det samme spørgsmål to gange.

Jeg har her udviklet alt helt fra bunden. Frontend-delen af siden kører i HTML5, hvilket betyder, at quizzen også kan bruges på en iPad.

Besøg VikingeQuiz.dk


Hyggeonkel - salg af brætspil på nettet

Jeg elsker selv brætspil, så det lå ligesom i kortene, at jeg skulle lave en netbutik, hvor jeg ville sælge de sjoveste brætspil overhovedet.

I november 2011 åbnede min lille butik på nettet, hvor jeg har holdt fokus på at give kunderne en god oplevelse og den introduktion til de enkelte brætspil, som jeg synes spillene fortjener. 
Ofte er det jo desværre sådan i dag, at brætspillene er pakket ind i folie i det lokale supermarked, hvilket gør det svært helt at kunne vurdere hvad æskerne indeholder! 

For at løse dette problem har jeg valgt kun at sælge de spil, som jeg selv mener jeg kan stå inde for, og i stedet bruge min tid på at præsentere dem ordentligt! Dette indebærer bl.a. at jeg har valgt at pakke alle spillene ud foran et kamera, så du kan se hvad æskerne indeholder!

Besøg hyggeonkel.dk

 

40plus - Seriøs dating for folk over 40

40plus er et af de mest seriøse dating-sider i branchen - her er ingen obskure regninger, uigennemskuelige abonnementsvilkår eller andet flimmer.

Fokus ligger i stedet på at føre folk sammen. Nogle som venner og for efterhånden mange par har det udviklet sig til mere end det.

40plus tæller i dag både en dansk og en svensk datingside, som jeg har hjulpet med analysearbejde, konverterings- og søgemaskineoptimering.

 

Derudover har jeg også designet og udviklet sider som f.eks.: www.grillstarter.dkwww.spillemagasinet.dkwww.drinksdatabasen.dk og mange flere.